Forslag til samværs regler for Tvis FDF

Nedenstående samværsregler er gældende ved alle aktiviteter

– fra det ugentlige klassemøde til dagsarrangementer, ture og lejre, hvor FDF TVIS er arrangør.

Alle kredsens unge og voksne er gjort bekendt med vores samværsregler. Samværsreglerne godkendes af bestyrelsen og ledermødet én gang årligt. Samværsreglerne er lavet for at forebygge mod ethvert overgreb på børn og unge. Herunder selvfølgelig seksuelle. Men reglerne er også lavet for at tage hensyn til den enkelte deltager og dennes personlige grænser, som kan variere meget fra deltager til deltager. Endelig er samværsreglerne lavet for at undgå, at der opstår uretmæssig mistanke mod en medarbejder.

Derfor skal alle medarbejdere i FDF TVIS undgå at komme i situationer, som efterfølgende kan give anledning til mistanke. Det undgår de blandt andet ved at være rollemodeller for deltagerne og ved altid at kunne stå inde for deres opførsel og deres handlinger - i det hele taget ved at leve op til FDFs lederideal


1. DRENGE OG PIGER SOVER HVER FOR SIG

I forbindelse med arrangementer sover drenge og piger hver for sig. Og det vil sige i hvert deres soverum, telt eller bivuak. Det er i hvert fald udgangspunktet, som skal overholdes for at tage hensyn til den enkeltes blufærdighedsgrænser, som kan variere meget fra person til person.

På samme måde skal medarbejdere og deltagere som udgangspunkt sove hver for sig.

Men der kan være omstændigheder, som umuliggør fuldstændig kønsopdelt samt deltager-/medarbejderopdelt overnatning. Her er det medarbejderens pligt, efter konkret anvisning fra kursuslederen, at sikre, at overnatningen foregår under hensynta


2. DER ER ADSKILTE TOILET- OG BADEFORHOLD FOR DRENGE OG PIGER

I forhold til toilet- og badeforhold er der også nogle regler, som skal overholdes af hensyn til og i respekt for den enkeltes blufærdighed ved omklædning og badning. I den forbindelse er det vigtigt at understrege, at der er stor forskel på den enkeltes grænser, og at det er hensynet til 'den svageste', der tæller højest.

Derfor skal der være adskilte toiletforhold og badeforhold for drenge og piger på alle landsforbundets arrangementer.Desuden bader medarbejdere aldrig sammen med deltagere af modsatte køn, ligesom medarbejdere kun må bade sammen med deltagere (af samme køn), hvis der er mere end én medarbejder til stede.

Ovenstående gælder også i forhold til omklædnings forholdene ved badning i sø, hav, pool eller lignende.


3. VI BRUGER ET ORDENTLIGT, SOBERT OG RESPEKTFULDT SPROG

På alle FDF Tvis arrangementer bruger alle, både medarbejdere og deltagere, et ordentligt, sobert og respektfuldt sprog. Sagt på en anden måde betyder det, at omgangstonen hverken må virke stødende, nedsættende eller krænkende, og altså ikke indeholde sjofle tilråb og ditto kommentarer

Og alle skal være opmærksomme på, at ens bemærkninger ofte bliver modtaget anderledes, end de var tiltænkt. Det kan altså sagtens ske, at det, du siger, bliver opfattet stødende, nedsættende eller krænkende, selv om de ikke var tænkt sådan. Så overvej, hvordan dine bemærkninger bliver modtaget.


4. DET SKAL EFTERSTRÆBES, AT DER BÅDE ER MANDLIGE OG KVINDELIGE LEDERE I Tvis FDF

I Tvis er udgangspunktet, at der både er mandlige og kvindelige ledere tilknyttet alle klasser, og at der ligeledes deltager ledere af begge køn på ture og lejre. Mangel på det ene eller andet køn vil dog aldrig stå i vejen for, at en tur eller weekend gennemføres.

Der skal dog gøres alt for at finde en løsning, så der er voksne af begge køn, deltagerne kan gå til

Men det skal dog understreges, at mangel på det ene eller andet køn aldrig må komme til at stå i vejen for, at et kursus eller en gruppe gennemføres.


5. KÆRESTERI MELLEM EN MEDARBEJDER OG EN DELTAGER ER IKKE TILLADT

I FDF TVIS er det ikke tilladt for ledere og assistenter, at indlede et forhold til børn og unge. Det gælder, uanset om vedkommende er over den seksuelle lavalder og uanset, hvor ligeværdige de to måtte virke.

I forhold til samleje er FDF-arrangementer i øvrigt underlagt straffelovens § 223, den såkaldte 'træner- og skolelærerparagraf'.

Det betyder, at man, når man er medarbejder på et FDF-arrangement, har fået deltagerne "betroet" til undervisning, og derfor er det ulovligt at have samleje med en person under 18 år. Andre former for seksuel omgang er også ulovlige – det står i straffelovens § 225

Det har ingen betydning for lovligheden, at deltageren selv er villig eller måske selv opfordrer til seksuelt samvær.


6. ALLE MEDARBEJDERE ER TJEKKET I DET CENTRALE KRIMINALREGISTER

I FDF TVIS er der indhentet børneattest på alle ledere, assistenter over 15 år, samt andre frivillige voksne medarbejdere, der deltager i vores arrangementer, ture og lejre. De er derved blevet tjekket for pædofili domme i Det Centrale Kriminalregister


7. ØL, VIN, SPIRITUS SAMT EUFORISERENDE STOFFER ER FORBUDT

Hverken medarbejdere eller deltagere må medbringe eller indtage øl, vin, spiritus samt euforiserende stoffer til kredsens arrangementer. Dette gælder også på ud- og hjemrejsen.


8. RYGNING

Rygning er ikke tilladt indendørs i Kredshuset og heller ikke andre steder, hvor børn og unge opholder sig.

9. Retningslinjer i forhold tile medier social

Generelt så gælder TVIS FDFs øvrige samværsregler også de sociale medier, men nedenstående er et tillæg særligt i forhold til sociale medier.

Kontakt må kun etableres af barnet selv.

Ledere må ikke opsøge kredsens børn gennem sociale medier. Det er lederens eget valg at acceptere kontakten, men ved accept vedkender lederen sig at være FDF‐ leder også uden for FDF‐aktiviteter. Han/hun forventes derfor også gennem de sociale medier at leve op til FDFs værdigrundlag og samværsregler.